Charmerende Flachau er en del af det store skiområde Sportwelt Amadé, som dækker hele 860 km piste og 270 lifte - alt sammen på et og samme liftkort. – Udfordrende og afvekslende, og skiløb på 1. klasse.
Skiløbet og -området
Flachau er blandt de mest moderne og innovative skiområder i Østrig. Seks store liftsystemer med fire og seks personers stolelifte samt en carabinelift med plads til 8 personer, sørger for hver time at transportere i tusindevis af skiløberne rundt i det herlige område.
Brede og afdæmpede pister giver den ultimative fornøjelse for nybegynderne og den let øvede, og de barske sorte sikrer udfordringer og oplevelser for de mere øvede alpinister. Det er også på sidstnævnte at du kan være heldig at få et glimt af legendariske Herman Maier, som er født og opvokset i Flachau, hvor han stadig bor
Flere af pisterne ender helt nede i byen.
Hvert år lægger en afdeling af World-Cuppen vejen forbi, hvilket også er en bekræftelse på stedets høje kvalitet.
"Kinderwelt" er området for børnene med hele 6 børnelifter og en børnehave til de mindste børn. Området er i det hele taget meget børnevenligt med masser af specielle børneaktiviteter.
Snowboardere er også velkommen på pistene og i ”deres egen” Funpark.
I Salzburger Sportwelt findes tillige 220 km varierende langrendsløjper.
Området tilbyder mange andre aktiviteter end skiløbet. F.eks. paragliding, kanetur og snow-rafting, ligesom også de lokale kælkebaner er meget berygtede.
Byen
Flachau er en hyggelig skisportsby som har, hvad der hører sig til en god skiferie - dagligeforretninger, specialbutikker, restauranter, barer og diskoteker med tilhørende afterski og natteliv.
Udover skiløb og kælkebaner byder Flachau også på svømmehal, tennishal, skøjtebane m.v.
|