Oberndorf ligger lige i smørhullet, 5 km fra St. Johann og 8 km fra Kitzbühel, og destinationen har alt det, man søger, når man holder skiferie – f.eks. et rigtig godt skiløb og en ægte østrigsk landsbyidyl
Skiløbet og –området
De 60 km alpinanlæg som er fordelt på 20 pister, dækker foruden Oberndorf også St. Johann.
Skiområdet består i nogen udstrækning af forholdsvis nemme pister, og derfor er Oberndorf da også meget velegnet til familier med børn og til nybegyndere. Men hvis du som garvet alpinist tror, du tager forgæves til Oberndorf, så tror du fejl. Der er masser af røde og sorte pister, som nok skal forstå at bringe arenalinen i kog.
Skiløbet starter 670 meter o.h. og går op op til 1.700 meter o.h., og længste piste til Oberndorf er på 4,8 km. Længste piste til St. Johan er hele 9 km.
Liftsystemet er særdeles effektivt med kabine og stolelifte som de absolut vigtigste. Ski- og snowboardskole med undervisning på alle niveauer og helt ned fra 3 års alderen. Snekanoner dækker ca. halvdelen af pistesystemet men er sjældent i brug, da alle pister er nordvendte og derfor forholdsvis snesikre.
Snoeboarderne har rigtig godt muligheder i Oberndorf og det samme har langrendeløberne med ikke færre end 70 km udfordringer.
Byen
Oberndorf er en lille stemningsfyldt og uspoleret alpelandsby, hvor du møder den ægte tyrolerstemning og en ægte imødekommenhed hos de fastboende. Du finder både dagligvarebutikker, hoteller, spisesteder m.v., men byen er ikke særlig stor, så skal du for alvor ud og vise dit VISAkort frem, så anbefaler vi St. Johan eller Kitzbühel.
|