Sölden har i mange været et særdeles eftertragtet skiområde. Med sin høje beliggenhed, tæt på grænsen til Italien, er destinationen 100% snesikker. Dette faktum, kombineret med fantastisk gode og afvekslende pister og en livlig by med gode shoppingmuligheder, gør stedet særdeles attraktivt.
Skiløbet og –området
Sölden har absolut noget af Alpernes allerbedste skiløb. 146 km velpreparerede og afvekslende pister er til rådighed for skiløbere på alle niveauer. Og de er bundet rigtig godt sammen af et topmoderne liftsystem, som kan transportere næsten 68.000 skiløbere i timen.
Den øvede skiløber finder masser af udfordringer på de røde boulevardpister og på gletscherpisterne. Anbefales kan her absolut den nærmest legendariske Big3-route, hvor man bliver ført hen over 3 bjergtoppe i over 3.000 meter o.h.
Nybegynderen og den let øvede vil kunne forbedre stilen og svingteknikken i gode og afvekslende rammer på de brede blå boulevardpister.
Og på plateauet omkring Hochsölden tilbydes et attraktivt og overskueligt børneområde med masser af aktiviteter.
Snowboarderne er der naturligvis også tænkt på. De vil finde deres udfordringer i den store snowboardpark.
Byen
Sölden har et rigt forretningsliv giver gode shoppingmuligheder, restauranter af høj standard, barer, diskoteker og ikke mindst en særdeles festlig og livlig afterskiing.
Når de ømme muskler skal lindres, kan anbefales et besøg i Freizeit Arena, som har vandland, fitnesscenter og bowlingbaner.
|