Isola 2000 er en nyere destination fra begyndelsen af 70’erne og med en beliggenhed ikke langt fra den italienske grænse, kun ca 100 km fra Nice. Med sine 120 km pister byder Isola 2000 på udfordringer for skiløbere på alle niveauer, og med sin beliggenhed i op til 2600 meter o.h., giver området en fornuftig snesikkerhed og masser af solskin helt frem til slutningen af april måned.
Skiløbet og –området
Isola 2000 ligger i Mercantour massivet og tilbyder skiløb på alle niveauer på de i alt 120 km pister som højdemæssigt ligger fra 1800 til godt 2600 meter o.h.
Isola 2000 har 46 pister, 22 lifter, snowboard park med half-pipe og boarder cross. Alt sammen beliggende i et herligt og smukt og afvekslende terræn med pister i alle farver og sværhedsgrader. Destinationen og skiløbet er familievenligt, og der er stort set ingen køer ved lifterne.
Også snowboarderne vil finder Isola 2000 særdeles attraktivt.
I terrænet finder man også alle muligheder for at parkere skiene og tage en slapper på én af de mange restauranter og spisesteder, hvor maden er god og spændende – uanset om man er til det franske eller det italienske køkken.
Skulle sneen mod forventning udeblive, holdes pisterne ved lige af 160 snekanoner. De er heldigvis kun meget sjældent i brug!
Byen
Isola 2000 ligger på Chastillon plateauet, der under den anden verdenskrig var et vigtigt strategisk militært område, hvor man stadig kan finde blokhuse og barakker, som kan fortælle krigens historie. Byen er i dag en rigtig fransk vintersportsby, med de fordele og ulemper, der nu engang er ved det.
I byen findes masser af indkøbsmuligheder i de spændende forretninger, og overalt kan man finde restauranter, barer, natklubber m.m. Men man kan også bruge ”fritiden” på skøjtebanen, prøve at vandre med snesko på, curle eller tage en tur med hundeslæden.
Så der er såmænd masser at fritidsfornøjelser, og så skal man huske på, at Nice jo kun ligger en god times tid derfra, så måske det kan friste med en shoppingdag i denne Europæiske storby?
|