Isaberg er belliggende et par timers kørsel fra Helsingborg og det samme fra Göteborg. Det gør destinationen oplagt til én dags- eller weekendskituren, hvilket mange danskere for længst har opdaget. Destinationen er sydsveriges største skisportssted, men konkurrencen er nu heller ikke stor.
Skiløbet og -området
Isaberg er et godt sted at starte sin ”skikarriere. Med sine fire grønne, en blå, fire røde og én sorte pister, kan man sagtens få sine lyster styret. Længste piste er på 840 m., og alle pister er belyst således at man torsdag til søndag tilbyder aftenskiløb i tidsrummet mellem kl. 18.00 og kl. 22.00.
Hvert år kommer 120.000 alpinister på besøg på Isaberg, men bl.a. en 4-stoles lift og en 6-stoles ekspreslift sørger for, at langt over 10.000 mennesker hver time kan transporteres til toppen af pisterne.
På trods af, at det højst mulige skiløb kun foregår i lidt over 300 meter o.h., så sørger et af verdens mest avancerede kunstsnesystemer for rigtig god sne det meste af sæsonen, som strækker fra slutningen af december til begyndelsen af april måned.
På Isaberg har snowboarderne deres eget område med forskellige udfordringer.
Midt i liftsystemet er der legeområde med bl.a. kælkebakker for de mindste børn
Man kan også nyde den smukke natur på de præparerede langrendsløjper, som Isaberg har i alt 18,5 km af.
På Isaberg er der naturligvis både skiskole og skiudlejning.
Byen
Isaberg er opdelt i tre dele, Toppen, Isaberg fritidsby og byen Hestra. Fritidsbyen består af en turistinformation med et venligt og hjælpsomt personale. Byen Hestra ligger omkring en kilometer fra skibakken, og er en lille lokal by med et par enkelte butikker
|