Säfsen er en moderne overskuelig destination med pister og løjper, som stort alle ender et og samme sted, hvilket er optimalt for familier med børn. Pisterne er alsidige og velholdte, og børneområdet rigtig spændende.
Skiløbet og -området
14 pistekilometer, fordelt på 9 km blå, 2 km røde og 3 km sorte. 16 pister, fordelt med 4 grønne, 6 blå, 2 røde og 3 sorte Det er, hvad alpinisterne møder i Säfsen i Dalarne i Sverige.
Området giver rigtig gode muligheder for nybegynderen og den let øvede, men grundet den meget stejle forside af fjeldet, garanterer vi også for masser af spændende udfordringer til den garvede skiløber. Længste nedfart er på 2.160 meter.
Alpinområdet er lækkert og velholdt med nye pistemaskiner og snekanoner, hvis det naturlige ”hvide guld” skulle udeblive.
Og for snowboarderne er der naturligvis lækker snowpark med hop og bigjump.
Säfsen har for kort tid siden udviddet sit børneområde til det dobbelte. Det det er altså et herligt børneområde med et Filurland med mulighed for klatring, kælkning, skikurrusel og børnelift. Ingen tvivl om, at børnene vil elske det…
115 km varierende langrend gennem skov og vildmark lyder tilbuddet til langrendsløberne, som naturmæssigt vil få sig ”én på opleveren”.
Byen
Stedet byder på en munter afterskiing og gode indkøbsmuligheder. Der er et stort udbud af ekstra aktiviteter: Kælkning, skøjteløb, hundeslædekørsel, scootersafari, klatring og sportshal med diverse aktiviteter. Og så har du mulighed for at preparere de trætte muskler i opvarmet udendørs bassin, i sauna og med massage.
|